---
title: "Afkøling"
date: "2026-04-09"
created: "2025-12-04"
---

# Afkøling

[Hjem](https://loegstrup-fjernvarme.dk/)

                    [Gode råd](https://loegstrup-fjernvarme.dk/gode-raad)

                [Afkøling](https://loegstrup-fjernvarme.dk/gode-raad/afkoeling)

##### God afkøling – bedre udnyttelse af varmen

Du ved sikkert, at du kan spare på varmeregningen ved at bruge varmt vand med omtanke. Men vidste du, at temperaturen på fjernvarmevandet også har stor betydning for økonomien?

Forskellen mellem fremløbstemperaturen (det varme vand ind) og returtemperaturen (det afkølede vand ud) kaldes afkøling. Jo koldere vandet er, når det sendes retur til varmeværket, desto bedre har du udnyttet varmen.

Et godt pejlemærke er at mærke på returrøret fra radiatoren. Det bør føles køligt eller lunkent – så er afkølingen typisk god.

##### Hvad er god afkøling?

God afkøling betyder, at fjernvarmevandet afgiver mest muligt varme i din bolig, før det sendes retur.

Hvis afkølingen er for lav, løber vandet for hurtigt gennem anlægget. Det betyder, at varmeværket enten skal:

- sende mere vand rundt i systemet
- eller hæve temperaturen

Begge dele øger energiforbruget – og dermed både omkostninger og miljøbelastning.

I vinterperioden (november–marts) bør det som udgangspunkt være muligt at opnå en afkøling på mindst 30–35°C. Om sommeren vil afkølingen variere mere, da varmebehovet er lavere.

##### Hvorfor er det vigtigt?

Når afkølingen er lav – fx omkring 20°C eller derunder – kræver det langt større mængder fjernvarmevand at levere den samme varme til boligerne.

Det betyder højere driftsomkostninger til opvarmning og cirkulation af vandet i hele fjernvarmenettet.

Jo bedre alle forbrugere udnytter varmen i vandet, desto mindre energi skal der bruges samlet set. Det kommer både miljøet og økonomien til gode – for både varmeværket og den enkelte forbruger.

##  Afkøling - Eksempel

            Her kan du se, hvad der i princippet sker, når afkølingen ikke er god nok. I eksemplet på billedet får alle fire huse leveret samme mængde varme, nemlig 1 MWh (megawatt-time).
